Den bedste sommerfold
Fredag den 22. april 2022 kl. 20:00 holdt Hesteagronom Martha Herold Voss LIVE Webinar om heste på sommerfold.
Her fortalte hun om foldstrategi og pasning af heste på sommerfold, og videooptagelsen er nu klippet i fire mindre dele og lagt ind som et kursus her på NENUC Academy.
Tilmeld dig i skemaet her og få fri adgang til webinarets kursus. Det koster kun din e-mail, og du modtager brugernavn og adgangskode til NENUC Academys frie kurser.
Dette vil jeg vise dig
Græsfolde, græsmarksplanter og foldsystemer er en videnskab i sig selv. Jeg vil give dig et hurtigt overblik og nogle konkrete værktøjer, du kan bruge hos dig. Vil du vide mere om græsfolde og heste på græs, så holder jeg flere kurser herom, både online og rigtige kurser. Tryk på billederne og se mere.
Det bedste foldsystem
Er du så heldig, at du selv bestemmer hvor hegnet skal sættes?
Det nemmeste er en stor, firkantet fold, men er det bedst for din hest? Jeg vil præsentere dig for et par forskellige systemer, som også kan være nemme at indrette.
De bedste planter - og de værste
Hvad gror der på din fold? Hvad skal der gro? - Og hvordan kan du fremme de rigtige planter?
Vi er alle enige om at brandbægere er skidt - men hvordan kan vi beskytte græsfolden - og hestene mod brandbægerens giftvirkning?
Den bedste pasning af heste på fold
Hvor længe skal din hest være på fold, hvornår og hvad med de andre timer i døgnet?
Sommertiden skulle jo gerne være nem for dig, ligesom hesten skal have mulighed for at udfolde sin naturlige adfærd bedst muligt. Jeg vil give dig nogle tips til nemme indsatser for bedre sommervelfærd for jer alle.